Han er ved at bygge et imperium. Men i krogene hviskes der om frygt

September 2017 var en af de vådeste af sin slags i flere år. Midt på måneden mødtes bestyrelsen i Nykredit til et skæbnesvangert seminar. Central var Nykredits magtfulde frontfigur, Michael Rasmussen, som dengang agiterede for at sende Danmarks største realkreditkoncern på børsen. Det nok vigtigste punkt på dagsordenen var derfor en tilkendegivende afstemning om, hvorvidt bestyrelsen ville bakke op. Hvis Nykredit skulle sendes på børsen, ville det blive en af de største børsnoteringer i Europa det år. Den ellers foreningsejede koncern havde godt halvandet år forinden annonceret, at man i jagten på ny kapital var nødsaget til at blive børsnoteret. I tilfælde af endnu en finansiel krise ville ejeren Forenet Kredit ikke kunne gøre hverken fra eller til, og adgangen til aktiemarkedet var derfor helt afgørende. Men bag de stort opslåede positive planer om en børsnotering gemte sig også en dårlig nyhed for koncernens kunder. Nykredit ville hæve priserne, og det sendte Nykredit ud i en regulær kundestorm. Det var lykkedes koncernen at tirre sine kunder i en sådan grad, at Nykredit-ansatte i en periode ikke kunne cykle på arbejde i logoprydet tøj. På Facebook opstod en decideret protestgruppe med over 40.000 medlemmer, og Nykredits image røg i kulkælderen. Allerforrest til at forsvare både prisstigninger og børsplaner stod Michael Rasmussen, der få år forinden var blevet udnævnt til øverste direktør, koncernchef, i Nykredit. »Det var en nødvendig beslutning,« forklarede Nykredit-bossen til Berlingske under shitstormen i marts 2016. Men godt et år senere blev et alternativ til en børsnotering født. Ved siden af topchefens brændende ønske om at sende Nykredit på børsen arbejdede ejeren på, hvad der blev kaldt plan B. Et karikeret mundheld I den finansielle sektor florerer et mundheld om Michael Rasmussen, som lyder noget i retning af: Der findes tre slags mennesker. Der er dem, som ikke kan fordrage Michael Rasmussen. Der er dem, som er bange for ham. Og så er der Lasse Nyby. Underforstået, at han er den eneste, der godt kan lide Michael Rasmussen. Er du velbevandret i den finansielle sektor, trækker du muligvis lidt på smilebåndet nu. Men er du mere uvidende om, hvordan magten fordeler sig i sektoren, kræver mundheldet en forklaring på, hvem Lasse Nyby er. Indtil for nylig var han administrerende direktør i den Aalborg-baserede bank Spar Nord. Men i maj lykkedes Nykredit med en længe ventet overtagelse af Spar Nord, og Lasse Nyby vekslede sin stilling som topchef til titlen som næstformand i Nykredits bestyrelse. »Spar Nords kultur minder meget om vores, og vi har haft et godt samarbejde med Lasse Nyby,« fortæller Merete Eldrup, bestyrelsesformand i Nykredit siden 2020. Berlingske har interviewet Merete Eldrup for at tegne et portræt af Michael Rasmussen. Med opkøbet af Spar Nord er Nykredit nu også ejer af landets tredjestørste bank. Lasse Nyby har offentligt udtalt, at Nykredit Bank bør have som målsætning at blive endnu større, større end Nordea i Danmark og dermed nummer to. En målsætning, som har vakt harme i det danske banklandskab, og som for alvor cementerer, at Michael Rasmussen har haft en klar strategi. Over ti års skaktræk viser, at manden i spidsen for Nykredit længe har arbejdet på at opbygge et imperium. Berlingske har talt med over 25 kilder. De færreste har ønsket at udtale sig til citat. Måske fordi de ikke er Lasse Nyby. Ét er dog sikkert. Mens flere aktører i den finansielle sektor ikke ønsker at lægge sig ud med den mand, der i 12 år har stået i spidsen for landets største realkreditkoncern, så har alle kilderne imidlertid en ting til fælles. De er fuldstændig enige om, at Michael Rasmussen er et af de dygtigste, mest flittige og strategisk tænkende mennesker, den danske finanssektor længe har set. Hovedpersonen selv har ikke ønsket at medvirke i portrættet. Og Lasse Nyby ønsker ikke at kommentere branchens holdninger til hans relation til Michael Rasmussen. En dræber af et tv-klip Michael Rasmussen blev født i 1964. Han voksede op i Ringsted og gik på Haslev Gymnasium, inden han begyndte at læse økonomi på Københavns Universitet. I 1990 var han færdiguddannet som cand.polit. og fik sit første job i det, der dengang hed Privatbanken. Dermed er Michael Rasmussen en af de første generationer af bankdirektører med en akademisk baggrund. Privatbanken blev efter en række fusioner i 2000 til, hvad vi i dag kender som Nordea. Michael Rasmussen er ikke bankdirektørens søn, der er blevet bankdirektør. At begå sig på de bonede gulve er ikke noget, han har lært fra barnsben af, og måske er det derfor, han til tider fremstår kejtet, siger kilder til Berlingske. Og brændt barn skyr ilden. Fortællingen om et uheldigt klip, som rullede hen over fjernsynsskærmene, nogle år inden Michael Rasmussen blev topchef i Nykredit, bliver nævnt af flere. Under et tv-interview med DR blev Michael Rasmussen spurgt, om han selv holdt for i forbindelse med store besparelser i Nordea. Og i stedet for at svare gik Michael Rasmussen i stå. »Øh, den tager vi om, det var en dræber,« fik han sagt efter en pause. DR gentog spørgsmålet, men valgte alligevel at bringe det uheldige klip. »Det var ødelæggende for Michael. Han mistede tilliden til pressen,« siger en kilde. Kilder fortæller enstemmigt, at Michael Rasmussen er sit arbejde. Efter flere år i spidsen for Nykredit kan det være svært at skelne mellem, hvor Michael Rasmussen begynder, og Nykredit stopper. Til gengæld er det de færreste, der har nogen som helst idé om, hvem der gemmer sig privat bag facaden af slips og jakkesæt. De fleste nævner, at han er gift, bor i Klampenborg og har to døtre. Han er et udpræget introvert menneske, der har lært at være ekstrovert, fordi hans stilling kræver det. »Jeg har altid tænkt, at han må være drevet af noget særligt, hvis han hver evigt eneste dag, han står op, i bund og grund bliver tvunget til at lave noget, han ikke bryder sig om,« siger en kilde om, at Michael Rasmussen med sit topjob er en offentlig person. »Michael er noget, man ikke ser. Nogle sider vil altid være ukendte.« Hans formand Merete Eldrup beskriver ham således: »Michael er enormt strategisk, men på samme tid godt nede i detaljerne. Han har en stor viden. Han har et kontrolgen, men det er ikke kontraproduktivt. Han giver plads og er god til at delegere.« Perfekt undskyldning for egne ambitioner Michael Rasmussen steg usædvanligt hurtigt i graderne i Nordea, og i 2011 blev han udnævnt til administrerende direktør i Nordea Danmark. I knap to år stod han i spidsen for Nordens største bank i Danmark, før han i 2013 blev headhuntet til jobbet som koncernchef i Nykredit. Det var særligt muligheden for at være ham med flest stjerner på skuldrene, som trak i Michael Rasmussen. Journalister spekulerede over, hvad der ville komme til at ske med Nykredit under Michael Rasmussens ledelse. Fra manden selv lød det, at han ville følge den lagte strategi. Men få måneder efter at han første gang satte sine ben i det daværende hovedkontor på Kalvebod Brygge i København, påbegyndte han sin første fyringsrunde. 300 mennesker skulle afskediges. Gruppen af mellemledere havde ifølge den nyudnævnte topchef vokset sig alt for stort. Nykredit skulle skæres til. Flere af Berlingskes kilder fik tidligt efter hans ansættelse i Nykredit en fornemmelse af, at Michael Rasmussen havde et ønske om, at Nykredit skulle børsnoteres. Få år efter kom nye kapitalkrav til de største finansielle institutioner, der gjorde det nødvendigt for Nykredit at blive børsnoteret og få adgang til de store private kapitalmarkeder. »Michael Rasmussen var meget bekymret for kapitalkravene. Men det var også den perfekte undskyldning for hans personlige ambitioner,« siger en kilde. Merete Eldrup, formand for Nykredit, sad også i bestyrelsen dengang. Hun kan ikke vurdere, om Michael Rasmussen personligt havde en ambition om en børsnotering. »Jeg tror, at Michael hurtigt så, at vi havde et kapitalproblem i Nykredit, der skulle løses. Derfor arbejdede han på en børsnotering,« siger hun. Men Nykredit endte aldrig på børsen. Og ifølge flere kilder kan koncernen takke særligt én person for dét. Nykredit lider af posttraumatisk stress Michael Rasmussen er langtfra den fødte kommunikatør, siger kilder. Men Nykredits kommunikationsafdeling har med tiden også skabt et kommunikationsmæssigt Fort Knox, der virker mere som et professionelt bureau end den samfundsaktør, man bryster sig af at være. Blandt kilderne er der delte meninger om, hvor meget af Michael Rasmussens manglende kommunikation, der skyldes hans væsen og mistilliden til journalister, og hvor meget der skyldes kommunikationsafdelingens ønske om at skærme Nykredit fra kritik. Blot kan man konstatere, at Nykredit og Michael Rasmussen kommunikerer langt mindre med offentligheden end andre topchefer i finansielle virksomheder af den størrelse. En kilde nævner, at organisationen lider af en art posttraumatisk stress efter bidragsstormen, hvor kunder rasede, og pressen kastede sig kritisk over koncernen. Senest har Nykredit på særligt et område forholdt sig særdeles formelt. En sag om brud på hvidvaskreglerne i Nordea i Danmark, som i maj begyndte i Københavns Byret. Nordea i Danmark er tiltalt for brud på hvidvaskloven mellem 2012 og 2015, og i dele af den periode stod netop Michael Rasmussen i spidsen for banken. Ingen personer har nogensinde været sigtet i sagen, ej heller Michael Rasmussen. Men den eneste kommentar, der er sluppet ud om retssagen fra Nykredit, er, at Michael Rasmussen aldrig er blevet personligt kontaktet af myndighederne. Han skal heller ikke vidne i retssagen, der kører frem til sommeren 2026. Du kommer aldrig tæt på mennesket Michael Rasmussen bliver omtalt som konfliktsky. I det åbne rum, ansigt til ansigt, har han svært ved konfrontationer. Han kigger sjældent folk i øjnene. Men bag det konfliktsky gemmer sig et temperament, som særligt kommer til udtryk, hvis man bryder loyaliteten. Michael Rasmussen sætter sit hold. Han er god til det, siger flere, han hyrer folk med kompetencer, han ikke har selv. Det er en styrke. Se blot på hans direktion. Blandt andet er koncerndirektørerne David Hellemann og Anders Jensen headhuntet fra Nordea, hvor han også selv kom fra. Han samler på dygtige mennesker, men hans private natur betyder, at han altid holder folk ud i strakt arm. »Jeg vil vove den påstand, at ingen er tæt på Michael ud over hans kone. Selv dem, der ser ham hver dag og arbejder tæt sammen med ham, kommer aldrig tæt på mennesket Michael,« siger en kilde. Bagsiden af, at han sætter sit hold, er, at han har svært ved at acceptere, når folk vælger at forlade det igen. Han husker som en elefant. Michael Rasmussen er ikke en mand, man lægger sig ud med, forstår man på kilderne. Alligevel fremhæver nogle, at de egentligt godt kan lide ham. Et forbandet nødvendighedsægteskab En stor del af Nykredits succes skal findes i en strategi, som Michael Rasmussen lagde få år efter sin tiltrædelse. »Det er i Michael Rasmussens regeringstid, at strategien 'Winning the Double' blev udviklet, og hvis man kigger på resultatudviklingen siden 2014 også dygtigt eksekveret på,« lyder det fra Lasse Nyby, næstformand i Nykredit. Nykredit spiller for at vinde på to heste. Sin egen og den, Nykredit har gennem sit ejerskab af Totalkredit. Nykredit samarbejder nemlig med en lang række lokale banker og pengeinstitutter, som formidler boliglån via Totalkredit. Samarbejdet har dog udviklet sig til, hvad nogen i dag kalder et nødvendighedsægteskab. I mange år har Nykredit været dybt afhængig af Totalkredit-bankerne til at distribuere sine boliglån til kunderne rundt om i landet. En afhængighed, som har naget Michael Rasmussen, mener kilder, Berlingske har talt med. Men Totalkredit-bankerne er på den anden side også meget afhængige af Nykredit. Det skyldes blandt andet et koncept kaldet Kundekroner, som er udviklet til dels i Michael Rasmussens hjerne. På grund af Kundekroner er Totalkredit flere gange blevet kåret til det billigste boliglån. Derudover har den oprindelige samarbejdsaftale mellem Nykredit og Totalkredit-bankerne betydet, at bankerne får en løbende provision på formidlingen af boliglån i hele lånets løbetid. En provision, som for bankerne har været en betydelig del af deres samlede indtægter. Men aftalen betød også, at skulle en bank vælge at forlade Totalkredit-samarbejdet, ville den miste alle fremtidige indtægter på de lån, som den allerede havde formidlet via samarbejdet. Af samme grund tog konkurrencemyndighederne for over fire år siden en sag op for at undersøge, om Nykredit misbrugte sin dominerende stilling på markedet. Sagen endte sidste år uden en reel afgørelse, fordi Nykredit i stedet gav tilsagn om at løsne grebet i aftalen. Blandt andet ved at bankerne fremover kan træde ud af samarbejdet uden de store økonomiske konsekvenser. Det har dog aldrig været en drøm for Nykredit alene at levere produkter til lokale banker. Derfor har der længe været planer om at købe en bank for at få bredere adgang til de danske bankkunder. »Jeg afslører ingen stor hemmelighed ved at sige, at tanken om at købe Spar Nord ikke er født i forgårs – og heller ikke dagen før i forgårs,« som en kilde siger. Merete Eldrup bekræfter, at der på den ene side altid har været en overvejelse om at købe en bank, men at man i september sidste år konkret tog første skridt til at lægge et købstilbud på banken. Med opkøbet får Nykredit-koncernen også den tredjestørste bank i Danmark. Timingen for opkøbet er ifølge en kilde et udtryk for, at Michael Rasmussen er dygtig til at se igennem kortsigtet støj. Han har tålmodigheden til at vente på, at hans planer krystalliserer sig. Et opkøb, som krævede de rette betingelser, og som har været timet til perfektion. Én særlig kvinde var helt afgørende Umiddelbart så det ud, som om Nykredit i efteråret 2017 var på vej mod en børsnotering. Størstedelen af Nykredits bestyrelse havde på det skæbnesvangre bestyrelsesseminar i september tilkendegivet, at de ønskede at børsnotere Nykredit. Men Nykredits ejer Forenet Kredit havde sideløbende arbejdet på, hvad der blev kaldt plan B. Foråret forinden havde pensionsselskabet PFA henvendt sig til foreningen med et godt tilbud. PFA var villig til at købe en del af ejerens aktieandel i Nykredit i et konsortium sammen med fire andre pensionskasser. For begge parter var det et interessant tilbud. For pensionskasserne var der udsigt til et stabilt årligt afkast, mens Forenet Kredit havde en interesse i at holde Nykredit på danske hænder. Frygten var, at udenlandske ejere ville finde det alt for billigt at låne til bolig i Danmark og derfor sætte priserne mere op, hvis Nykredit blev børsnoteret. Derfor mener flere kilder også, at havde det ikke været for Nina Smith, der dengang var formand for Forenet Kredit og næstformand i Nykredits bestyrelse, var Nykredit endt på børsen. I stedet takkede Forenet Kredit ja til tilbuddet fra PFA. Resten er historie. Nina Smith, der er professor ved Københavns Universitet, har ikke ønsket at kommentere oplysningerne. Merete Eldrup fortæller, at hun selv var en af dem i bestyrelsen i Nykredit, der i begyndelsen hældte mod en børsnotering. »Men vi landede på en løsning, som passer rigtig godt til Nykredit. Vi har en demokratisk ejer og et bagland, vi skal stå til ansvar for, men også nogle ejere, som kræver et markedskonformt afkast,« siger Merete Eldrup. Ifølge Michael Demsitz, der er formand for Forenet Kredit og i flere år har siddet i Nykredits bestyrelse, har Michael Rasmussen taget foreningsejerskabet til sig og bruger det aktivt i konkurrencen med de største børsnoterede virksomheder. »Regnskaberne taler for sig selv, og vi må bare konstatere, at det virker. Michael er dygtig til at drive bank og er strategisk stærk,« udtaler han. Siden 2014 er Nykredits årsresultat vokset fra knap 600 millioner kroner til 11,7 milliarder kroner i 2024. Her hersker han med ubegrænset magt Udtrykket voksenskældud er et, flere af Berlingskes kilder benytter sig af til at beskrive, hvordan Michael Rasmussen til tider giver udtryk for sin frustration med de mange bank- og sparekassedirektører i Totalkredit-samarbejdet. Ifølge flere kilder er Michael Rasmussen ikke bleg for at udtrykke sine meninger som skideballer, hvis nogle af direktørerne efter hans opfattelse har brudt den loyalitet, der bør være i samarbejdet mellem dem og Nykredit. Den verbale afklapsning kan ske med en opringning. »Blandt de lokale pengeinstitutter hersker Michael Rasmussen med nærmest ubegrænset magt,« siger en kilde. Også på papiret er Michael Rasmussen en magtfuld mand. Zetland har sammen med de tre forskere Sarah Steinitz, sociolog ved Københavns Universitet, Christoph Ellersgaard, lektor på Copenhagen Business School og Anton Grau, sociolog og lektor ved Roskilde Universitet kortlagt den danske magtelite – de 400 mest magtfulde mennesker i Danmark qua deres netværk. Michael Rasmussen ligger på plads nummer 53, seks pladser over statsminister Mette Frederiksen (S). Hans netværk rækker langt ud over den finansielle sektor. I den overraskende ende kan nævnes, at han er en del af Mars og Merkur, som er et netværk for repræsentanter fra forsvaret og erhvervslivet. Han sidder i VL-gruppe 46, en af de tungeste grupper, med blandt andre Ester Baiget Arnau, topchef i Novozymes, Henrik Andersen, Vestas topchef, Jens Bjørn Andersen, tidligere topchef i DSV, Pandoras topchef, Alexander Lacik og Lars Sandahl Sørensen fra Dansk Industri. Michael Rasmussen er en stolt mand, og så har han tendens til at bære nag. Kilder, Berlingske har talt med, har oplevet, at Michael Rasmussen af den ene eller anden årsag har lagt dem på is. Stoppet med at tage kontakt i en periode eller helt undgået at tale med dem. Merete Eldrup har aldrig hørt om, at Michael Rasmussen uddeler verbale skideballer i finanssektoren. Det er af gode grunde ikke noget, hun som hans chef personligt har oplevet, konstaterer hun. »Det kan sagtens være, at Michael er ærekær. Det kan være bagsiden af en mønt, men forsiden er så, at han ikke er ligeglad med at gøre tingene ordentligt,« siger hun. Spændt afventes hans næste træk I Nykredit talte man allerede tidligt efter Michael Rasmussens ankomst om, at der kunne komme et punkt, hvor det kunne lade sig gøre at købe en bank. »Tanken var, at Nykredit skulle have så stærk en overhånd, at alternativet for partnerne i Totalkredit-samarbejdet var så ringe, at selvom de ville blive sure, så var sandsynligheden for, at de søgte andre samarbejdspartnere end Nykredit minimal,« siger en kilde. »De betingelser er til stede i dag.« I mange år har Totalkredit-bankerne ejet kunderelationen og dermed haft et fast greb om både Michael Rasmussen og Nykredit. Men Nykredit selv har stille og roligt gennem årene fået en stærkere position på markedet. Og magtbalancen mellem de mange lokale bank- og sparekassedirektører og Nykredit er tippet gevaldigt til Michael Rasmussens side efter Spar Nord-opkøbet. Også af den grund er lokalbankerne rundt om i landet ved at være godt trætte af Michael Rasmussen og Nykredit. Gert Jonassen, der i mange år var topchef i Arbejdernes Landsbank, mener, at det er naturligt, at der sker en udvikling i Totalkredit-samarbejdet, som også hans tidligere arbejdsgiver er en del af. »Jeg forstår udmærket Michaels rejse med at udvikle Nykredit. Jeg ville nok have gjort det samme, når nu realkreditaftalen blev åbnet op. Det er der måske få af de andre Totalkredit-banker, der vil sige, fordi man mener, at han bryder med en holdånd,« siger Gert Jonassen med henvisning til Nykredits tilsagn om mere konkurrence på realkreditmarkedet. De færreste af de kilder, Berlingske har talt med, forventer dog, at det sidste skaktræk er taget for Michael Rasmussen og Nykredit. Spar Nord-opkøbet var forventet. Mere interessant er det, hvad der sker bagefter. Hvilken bank bliver den næste? Spørger man Nykredit-formanden Merete Eldrup, er der umiddelbart hverken en plan A, B, C eller D, der venter forude på at blive eksekveret. »Vi fokuserer på at få det bedste ud af købet af Spar Nord. Jeg kan selvfølgelig ikke love noget som helst, men opkøbet er ikke første led i en større anlagt plan,« siger hun. En udtalelse, der umiddelbart er svær helt at tro på ved enden af dette portræt. Michael Rasmussen er ved at bygge et imperium, et eftermæle, som de fleste i magteliten ville være stolte af at have sit navn på. Han er en mesterlig strateg, og hvem ved, hvad hans næste træk er. Det ved kun Michael Rasmussen selv. https://www.berlingske.dk/virksomheder/han-er-ved-at-bygge-et-imperium-men-i-krogene-hviskes-der-om-frygt